Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
0:00
|
4:34
bronze
SPEAKER_00
Jeg tror, der trorkend for at skjple sandheden. Men for at den kan væres. Og øjne på sjørk. Først med den blot den pus. Ja på spoker der bør den stander i blik. Ville mærker. Og dag på mørken. Jeg ikke allerdet i mod sætter lyset. Køren er det blot solen. Der endnu, der få sin stærk. Vander tilbage. Som stiller. Som til morgen der ud. Og stille løfte ind, fordi det fjerner smakten til lindre for de førsternes flukt. Ikke længere behøver at fortælle skyggen. Så den for pintek som dommer, ikke som fjerner. Men som den gamle vand. Der har fuldt hele vejen. Med øjnene blek sener. Ger omsonst nær stemmer til frygten, i få gab den større. Men vor at den ikke længere. Skal på travers med. In det brukner i kold. Og som længet har været hold med udmærket i vilje. Som kæmpede på det solgens tygder. Det trettek, som følget. Ins ikke længere konden på der. Som livet. Alle har lærer i som brig. Men som må sterner, i tristet på spørk. Hoves kanten, spørg. Ingen svar. For blik. Vindover vender, mens magstrib. Her fuld mådens lys. Nok til natten ikke er længere. Men uden retning, ingen sol. Men skører solens varme. Hyset har blot vist. In længere vej. Sådan også kærlighed. Men morken, genon, gennem den child. Som næsten her vil. Sjær den sammen på frekvener, by solen. Men du synge. Sandkaler med hjertet og verden. Et som vil. Og livet rejser, når sjej. Jæsens flamme, bevæsen. Og næsten på synlig. Ja det smukke livs klar. Køfter den første ton. Og skyggeholder, ikke længere. Handen i fast i bør, hinanden. Det øjnen bliks med du gib på morgen. Det smukest, på alle som mag, det er længe. Vi skal forklog om sin eksistens Da i lufte solen, så den luftes på til, så det lifter sig kærlighed. Kærlighed, så det lyfter stille, hå i det såg, lige skal i skore.
